Yinyogarejse til Tolo 2027

18. - 25. september 2027

Yogatype Yinchanges

Yinyogarejse

Tolo i Grækenland

Yinyogarejse for alle som holder af (yin)yoga og ferie ❤️

 

Kunne du tænke dig:

  • En uge fyldt med tid til dig
  • En uge, hvor du bare kan nyde alt det bedste, som Grækenland kan tilbyde: solskin, smukt hav og natur, dejlig mad og græsk gæstfrihed
  • Skøn yinyoga morgen og eftermiddag/aften
  • Hyggeligt samvær med de andre deltagere, men også alenetid, hvis du har brug for det


Så er det denne yinyogarejse, du skal vælge

På denne yogarejse skal du nyde skøn yinyoga morgen og eftermiddag på yogaterrassen med den smukkeste udsigt over havet.
Resten af dagen er DIN, og du kan fylde den med lige netop det, som der er ferie for dig.

Du skal bo på Hotel Dolfin, et mindre, familiedrevet hotel med den bedste beliggenhed i den hyggelige by Tolo på Peloponnes halvøen. Du vil blive mødt med gæstfrihed og hjælpsomhed fra alle på hotellet, så du bare kan nyde din ferie.
Hotellet ligger helt bogstavlig talt i vandkanten, og der er liggestole til fri afbenyttelse på molen lige foran hotellet.

Mange af de tidligere deltagere vender tilbage til Tolo år efter år bl.a. fordi stedet og byen har alt, hvad der skal til, for at du kan slappe af, og komme hjem fylde med energi, overskud og dejlige minder.

Molen Tolo Yinchanges
Christina laver Tuck Toe på stranden
Christina laver Tuck Toe på stranden

En yogarejse med YinChanges er ferie tilsat yinyoga

Det eneste som ligger nogenlunde fast er yinyoga på yogaterrassen hver morgen og eftermiddag. Nogle dage vil der være meditationer og nærværsøvelser.
Der er en yogafri dag midt på ugen.

Og ellers kan du bruge dagene til lige det, som du har lyst til:
ligge ved stranden eller poolen, vandre, opleve, læse en god bog eller sidde på en cafe og kigge ud over havet.

Du kan også slendre rundt i Tolo og droppe ind på en café ved vandet og drikke en frappé. De andre år har vi en af dagene lejet en lille båd for at sejle rundt i Tolo bugten, badet i en lille vig og bare nydt et par timer på vandet.

Aftensmaden nydes i hotellets restaurant eller på en af Tolos mange tavernaer sammen med de andre deltagere. Aftensmaden er ikke med i rejsens pris.

Da du er på ferie, er du med til yoga, spisning mm i det omfang som passer til dig.

Om yogaen:

Jeg underviser i Yinpower®️, som er den lidt mere powerfulde udgave af yinyoga.
Yinpower®️ er yinyoga med mere saft og kraft.

Yinpower®️ skaber mere plads, bevægelighed og mobilitet især i fødder, ankler og hofter, og med Yinpower ®️ vil du opleve at få en bedre søvn, mere overskud og mere ro.

Yinpower®️ og yinyoga er begge baseret på det taoistiske koncept om yin og yang, som er modsætninger og komplementære principper i naturen. Yin er bl.a. ro, stabilitet og stilhed, mens Yang er bevægelse og aktivitet. Sammen skaber de en perfekt balance, som mange af os desværre mangler i vores hverdag, hvor Yang fylder meget.

Yinpower®️ går dybt ind i kroppen og på bedste vis arbejder den både med krop og sind. Stillingerne er simple, da de udføres liggende eller siddende, og samtidig udfordrende, da de holdes i længere tid (mellem 3-7 minutter).

Alle kan deltage – uanset alder, køn og erfaring med (yin)yoga.
Du skal selv medbringe en yogamåtte, 2 yogablokke og et tæppe.

Deltagerne vender tilbage år efter år

Jeg har holdt flere yogarejser i udlandet, bl.a. i Andalusien og Madeira, men Grækenland vil nok altid være min favorit. Jeg har haft yinyogarejser til både det græske fastland og til Lesbos, Kreta, Samos og Zakynthos. Tolo var det allerførste sted, jeg holdt yogarejse, og i 2027 er det 7. gang, at jeg har et yinyogahold med til Tolo.

Jeg elsker at se, hvordan deltagerne på mine yogarejser meget hurtigt finder sammen som en gruppe. Det betyder, at hvis du rejser alene, er der altid nogen at være sammen med på stranden eller til frokost. Men har du mere lyst til at nyde dagen alene med en god bog eller gå en tur i de smukke omgivelser, er der selvfølgelig også mulighed for det. Det er vigtigt for mig, at der er plads til alle på mine yogarejser.

Jeg har haft mange glade deltagere med på mine yogarejser, og en del af dem har været med flere gange. Her kan du læse et par af deres kommentarer fra de seneste rejser:

Jeg har været på flere almindelige yogaferier, men da jeg første gang var med på en yinyoga ferie med Christina, blev jeg stærkt afhængig, det var lige præcis denne form for træning min krop havde så meget brug for i en stresset hverdag – absolut stærkt vanedannende. Stedet var perfekt og undervisningen fuldstændig vidunderlig. Godt program – afvekslende – og din stemme er så dejlig rolig. Du er bare SÅ dygtig! /Liselotte

Tak for god og veltilrettelagt Yoga, god beskrivelse af de enkelte stillinger og deres virke på krop og sjæl. Fantastik samvær, med plads til egen tid og fælleskab efter eget ønske og behov. Eftersom jeg har rejst med dig tidligere, var jeg ikke i tvivl eller bekymret for at denne tur ville blive mindst lige så god som sidst. Den levede max til mine forventninger, og ser frem til vores næste trip. /Dorte

Turen var intet mindre end fantastisk. Der findes ingen bedre end Christina til at undervise, så man får det optimale udbytte. /Laila

456374644 1455762938420115 52195128551424687 n Yinchanges
Christina laver Tuck Toe på stranden

Alt det praktiske:

Rejsen ubydes i samarbejde med Bravo Tours. Der er afrejse fra både København og Billund.

Hotel
Du skal bo på Hotel Dolfin, som ligger i den gamle bydel i Tolo. Hotel Dolfin har en herlig udsigt til Tolobugten og ligger helt ned til vandet. Hotellet har egen bar og taverna lige i vandkanten.
Læs mere om hotellet her

Priser
10.099 kr. pr. person i delt dobbeltværelse
11.699 kr. pr. person i eneværelse
10.499 kr. pr. person i delt dobbeltværelse med skrå havudsigt
12.499 kr. pr. person i eneværelse med skrå havudsigt

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse (tur/retur)
  • 1 stk. indtjekket bagage og 1 stk. håndbagage.
  • Transfer mellem lufthavn og hotel
  • Ophold på Hotel Dolphin i valgt værelse med balkon/terrasse
  • Morgenmad på hotellet
  • Yinyoga undervisning hver dag, bortset fra en yogafri dag midt på ugen

Mulige tilkøb

  • Mad om bord på flyet: 270 kr.
  • Afbestillingsforsikring: 490 kr.
  • Årsrejseforsikring: 440 kr.
  • Prissikring: 249 kr.

Bemærk! I Grækenland betales der miljøskat, dette er ikke inkluderet i rejsens pris, men betales kontant til hotellet.

OBS! Der er meget få værelser med skrå havudsigt. Hvis dette er et must (kan virkeligt anbefale det), skal du bestille tidligt.

Tilmelding og betaling:
Tilmelding og betaling sker direkte til Bravo Tours via nedenstående link.

Ved bestilling af rejsen betales et depositum på 10% af rejsens pris (minimum 1.800 kr.) pr. person samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer.

Betaling af restbeløbet for rejser skal betales senest 60 dage før afrejse.
Ved booking senere end 60 dage før afrejsedag betales hele rejsens pris ved booking.

Læs i øvrigt Bravo Tours betalingsbetingelser her.

Deltagelse på rejsen er på eget ansvar.