portraet uden baggrund farve Yinchanges

Mød Christina

Shit, så havnede jeg her igen! Sådan tænkte jeg, da jeg for 2. gang blev ”slået hjem” med en sygemelding pga. stress. Havde jeg slet ikke lært noget af sygemeldingen nogle år tidligere? Det troede jeg ellers, og syntes faktisk, at jeg havde en god kontakt til min krop, men virkeligheden viste mig tydeligt noget andet.
At jeg igen havde overhørt kroppens signaler om, at det var tid til at stoppe op, og ikke bare fortsætte lige hen til den næste ferie, hvor jeg så kunne trække mig tilbage og være uden krav og forventninger. Men jeg havde ikke en god kontakt til min krop, jeg kunne faktisk slet ikke mærke den fra halsen og ned. Alting foregik i hovedet, og her var hjernen på overarbejde.

Lidt havde jeg dog lært fra den sidste gang, kroppen sagde stop, nemlig at yoga ville gøre noget godt og hjælpe mig med igen at finde mig selv.
Det gjorde yogaen sidste gang, men jeg havde ikke forudset, hvilken kæmpe forandring det ville bringe med sig denne gang.

Jeg havde aldrig hørt om yinyoga før det dukkede op som en ny yogaform i mit yogastudie. Beskrivelsen af, at det var langsomt og gav ro til krop og sind, passede perfekt, for det eneste jeg ønskede mig på det tidspunkt, var stilhed, fred og ikke at skulle præstere eller nå noget som helst. Jeg ønskede mig et rum, hvor jeg bare kunne være MIG.

Og jeg blev ikke skuffet. Yinyogaen gav mig den ro, som jeg i lang tid ikke havde kunnet finde, en kontakt til min krop, som under min stress var ikke-eksisterende, min nattesøvn tilbage og den styrke til igen at kunne rejse mig og komme videre.

Men yinyogaen gav mig meget mere end det.
Yinyogaen gav mig modet og styrken til at finde og skabe store forandringer i mit liv generelt. For da jeg igen fik kontakt til min krop og mig selv, indså jeg, at jeg i flere år havde følt, at jeg nærmest var gået i stå. Tiden var bare var gået, og jeg var blevet mere og mere ked af det og utilfreds med den måde, jeg levede på. Jeg havde følt mig fuldstændig fastlåst og ude af stand til at handle, men jeg havde ikke vidst, hvordan jeg skulle komme ud af den ”onde cirkel”, jeg var havnet i.
Jeg var fastlåst i troen på, at jeg skulle arbejde som HR konsulent, men det gav mig bare ingen glæde længere.
Og så nu sad jeg her på en yogamåtte og bare vidste, at det var dette jeg ville. Jeg ville være yinyogalærer! Det var vildt! For hvis jeg på forholdsvis kort tid kunne få det så meget bedre, så kunne andre også. Og DET ville jeg gerne medvirke til. At give den forandring, jeg selv havde oplevet, videre til andre.

Det er nu snart 10 år siden, at jeg uddannede mig til yinyogalærer, begyndte at undervise og give min viden og erfaring videre. Og jeg elsker det! Jeg elsker, at jeg føler, at jeg gør en forskel for mine deltagere. Og jeg elsker at hjælpe dem i deres proces mod den forandring, som de ønsker i deres liv.

 

Måske står du selv et sted, hvor din krop prøver at fortælle dig noget?
Måske har du brug for en pause, men ved ikke, hvordan du skal tage den?
Måske har du brug for at ændre noget i dit liv, men ved ikke lige, hvor du skal starte?
Yinyoga lærte mig at lytte – og det kan den også lære dig ❤️

TimeToChange blue Yinchanges

feel the change in you

CV & Erfaring

Uddannelser/kurser

2022

  • Yinpower Yogalærer uddannelse hos Yinpower v/ Kristine Marie Rost. 250 YYTT

2020

  • Kursus: Funktionel anatomi for yogalærere

2019

  • Yoga Nidra efteruddannelse hos Sussie Jensen
  • Restorativ yogauddannelse hos Yoga i Valby

2018

  • Yinyoga uddannelse – nye principper hos YinYoga in Asia
  • Kursus i moderne smertevidenskab. Udbudt af Smertevidenskab.dk

2016

  • Kursus yinyoga og kvinders sundhed hos Yinyoga in Asia

2015

  • Yinyoga uddannelse hos YinYoga in Asia
  • Meridian kursus inkl. introduktion til kinesisk medicin. Akupunktør Chaline Hyldgaard og yinyoga specialist Kristine Marie Rost

Underviser her

2023 til nu 2 ugentlige forløb i Roskilde og på Frederiksberg

2022 til nu 2 ugentlige hold hos FOF i Egedal

2017 til nu 2 ugentlige hold hos AOF i Kastrup

Månedlige workshops på Frederiksberg, i Valby og Roskilde

Tidligere undervisningserfaring

2023 til 2024 2 hold for Gigtskolen

2023 til 2024 Firmayoga hos Risø

2017 til 2021 Vikar hos Underground Yoga

2019 til 2021  YamYam yoga i Køge

2016 til 2021 Faste ugentlige hold og workshops hos Yogacentralen på Frederiksberg

2015-2017 Fimayoga hos Dansk Flygtningehjælp (2 ugentlige hold)

 

Erfaring CV YinChanges
TimeToChange blue Yinchanges

feel the change in you

Udtalelser

Her er et lille udpluk af hvad mine yogadeltagere siger om mig og min undervisning!

express 1 21 300x55 1 Yinchanges

Det har været en helt fantastisk uge og rejse - på mange måder. Mine forventninger var ikke høje, da det var første gang, jeg er af sted. Til gengæld er det ikke sidste gang! Stor succes, god yoga og stort udbytte. Af hjertet tak for en super uge.

- Dorthe

express 1 21 300x55 1 Yinchanges

Jeg ønskede en yogaferie, hvor både ferie og yoga blev kombineret og balanceret uden stress og tid til begge dele. Ønsket blev indfriet. Rigtig god undervisning, hvor alle niveauer kan være med. Godt og varieret yogaprogram. Christina er rigtig god til at samle og tage hånd om gruppen (dem som har lyst til det).

- Jette

express 1 21 300x55 1 Yinchanges

God, spændende yinyoga - fantastisk vejrtrækning. God rejsegruppe. God inspiration til øvelser hjemme. God grundviden om yinyoga og øvelsernes påvirkning af krop og sind. Forståelse for forskellige elevers behov og begrænsninger.

- Lizanne