Klar! Parat! Forår!
Vinteren synger på sidste vers, og det er ved at være tid til at gøre kroppen klar til foråret.
Tid til at ”strække vinteren ud af kroppen” og genfinde balancen inden du igen skal ud og nyde solen, lyset og livet uden for.
På denne workshop vil du med yinyoga hjælpe kroppen i gang efter vinteren ved at rense ud, skabe plads, vitalitet, nyt liv og bedre mobilitet til især fødder, ankler og hofter, så du er klar til igen at løbe eller gå ved stranden, cykle gennem byen eller lege med børnene i skoven.
Workshoppen afsluttes med en dejlig lang afspænding og en healingsmeditation, som hjælper din krop til at rense ud i systemet.
Christina underviser efter Yinpower®️metoden, som er yinyoga med mere saft og kraft ❤️.
Yinpower®️ skaber mere plads, bevægelighed og mobilitet især i fødder, ankler og hofter, og med yinpower vil du opleve at få en bedre søvn, mere
overskud og mere ro.
Yinpower®️ går dybt ind i kroppen og på bedste vis arbejder den både med krop og psyke. Stillingerne er simple, da de alle udføres liggende eller siddende. Udfordringen ligger i, at stillingerne holdes i 3-7 minutter, nogle stillinger i længere tid, andre kortere. Ved at holde stillingerne i længere tid bliver kroppen og til sidst også sindet stille, og du kommer ind i en følelse af ro og afslapning.
I Yinpower®️ arbejder vi med bindevævet, som fra naturens side er et stærkt og elastisk materiale, som snor sig igennem kroppen og binder vores knogler, led og organer sammen. Det stiver kroppen af, giver den form og holder den sammen.
Alle kan være med uanset erfaring med yinyoga eller healing.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med din krops “forårsrengøring”.
Kærligst Christina ❤️
DET PRAKTISKE:
Hvornår:
Den 22. februar 2026 fra kl. 10 til 12.
Hvor:
Behandlerkollektivet, Holger Danskes Vej 3 på Frederiksberg
Pris:
380 kr. (inkl. moms på 76 kr.)
Tilmelding:
Tilmeld dig senest den 15. februar. Workshoppen gennemføres ved minimum 5 deltagere.
Tilmeldingen er bindende og beløbet refunderes ikke, hvis du skulle blive forhindret i at deltage. Ved aflysning af workshoppen refunderes det fulde beløb.





