☯ LIVE STREAM YINYOGA MED CHRISTINA HJEMME FRA DIN YNDLINGSKROG ☯

 

Vil du gerne lave yinyoga sammen med mig, men ikke lige har mulighed for at deltage fysisk på mine hold og forløb? Så kan online live streaming måske være noget for dig.

Ved at dyrke yinyoga regelmæssigt, vil du i endnu højere grad mærke de forandringer, som yinyoga kan skabe. Når kroppen begynder at kende stillingerne, kan den lettere give slip, og du vil kunne skabe mere plads, større bevægelsesfrihed og opleve mere ro.

 

Nu kan jeg tilbyde dig at deltage på mine forløb uden at skulle være fysisk til stede i Roskilde eller på Frederiksberg. Du kan være med i klassen via Zoom hjemme fra din yndlingskrog.
Forløbet på Frederiksberg foregår om mandagen fra kl. 17.40 til 19.10, og forløbet i Roskilde foregår om torsdagen fra kl. 17.00 til 18.30. Begge forløb er startet, men du kan sagtens nå at være med. Forløbet på Frederiksberg slutter i uge 19 og forløbet i Roskilde i uge 20.

Du deltager i forløbene ved at købe et klippekort med det antal klip, som du ønsker. Klippekortet kan frit bruges på begge forløb, så du kan altså selv vælge om du være med om mandagen, om torsdagen eller begge dage.

Når du køber dine klip får du en mail med 2 links til Zoom. Det er det samme link, du skal bruge alle gangene, så husk at gemme linket.

Det er nemt at være med. Klik på linket 5-10 minutter før start, og du er i gang. Den første gang er det nok en god idé at forsøge at logge på lidt før for at teste, at billede og lyd fungerer. Du skal bruge en yogamåtte, et tæppe, 2 yogablokke og 2 tennisbolde.
Vær opmærksom på, at jeg efter klassens start ikke mulighed for at hjælpe dig, da min telefon bruges som kamera, og jeg har fokus på undervisningen 😊.
Jeg kan desværre ikke høre og se dig mens klassen er i gang pga. min mikrofon og meget lille skærm, men du er altid velkommen til at skrive til mig bag efter, hvis du har spørgsmål.

Pris:
Du kan vælge at købe mellem 3 og 7 klip, som du kan bruge på de dage i perioden, som passer for dig.

7 klip koster 574 kr. Køb dine klip her
6 klip koster 492 kr. Køb dine klip her
5 klip koster 415 kr. Køb dine klip her
4 klip koster 336 kr. Køb dine klip her
3 klip koster 252 kr. Køb dine klip her

Klippene kan kun bruges til og med uge 20, og der refunderes ikke for ubrugte klip. Det er ikke muligt at overføre klip til andre perioder.

Tilmelding til de enkelte klasser:
Du skal tilmelde dig de enkelte klasser inden du kan deltage. Dette gøres let via oversigten på min hjemmeside. Du skal tilmelde dig senest 2 timer før klassen starter. Afmelding skal ske senest 1 time før klassen starter ellers betragtes klippet som brugt

Jeg glæder mig til vi ses online
Kærligst Christina 😊