Yogarejse for alle som holder af kombinationen af (yin)yoga og ferie ❤️
IKKE FLERE LEDIGE PLADSER
Kunne du tænke dig:
- En uge fyldt med tid til dig
- En uge, hvor du bare kan nyde alt det bedste, som Grækenland kan tilbyde: solskin, smukt hav og natur, dejlig mad og græsk gæstfrihed
- Skøn yinyoga morgen og eftermiddag/aften
- Hyggeligt samvær med de andre deltagere, men også alenetid, hvis du har brug for det
Så er det denne yinyogarejse, du skal vælge!
På denne yogarejse skal du dyrke skøn yinyoga på yogaterrassen 2 gange om dagen, læse en god bog på stranden og hygge med de andre deltagere. Det er ikke en uge med et meget stramt program med alverdens planlagte aktiviteter, men en uge, hvor du får mulighed for at slappe af og nyde, at du er på ferie.
Du skal bo på Hotel Aphrodite, som ligger tæt på havet i stille og rolige omgivelser tæt på den charmerende by Molivos. Det betyder, at du både får ro og byliv afhængig af, hvad du har lyst til og brug for. På hotellet er der både restaurant, bar, pool- og strandbar. Du har også mulighed for at forkæle dig selv med en dejlig massage eller spille en omgang tennis.
Molivos ligger kun omkring 1,5 km. fra hotellet og er helt sikkert et besøg værd med sine smalle og stejle gyder, som snor sig op, op, op imod den gamle borgruin på toppen. Byen er hyggelig med sine specielle huse, mange butikker og restauranter både ved havnen og langs stranden.
Men du kan også tage vandreskoene på og udforske området omkring hotellet.
Lesbos er Grækenlands 3. største ø, og der er meget at se, hvis du f.eks. ønsker at leje en bil og udforske andre dele af øen.
En dag på din yogarejse kunne se således ud:
Du har dagens første yinyoga time på hotellets yogaterrasse. Her vil du med yinyoga langsomt få vækket kroppen.
Derefter er der morgenmad på hotellet.
Og nu er du klar til at nyde lidt tid på stranden, meditere i skyggen, læse en god bog, drikke en frappé på hotellets strandbar og lade morgenens yoga lande stille og roligt i dine celler. Kort sagt, du kan bruge dagen til lige det, som du har lyst til. Frokosten kan du spise på hotellet eller tage den korte tur ind til Molivos, som har mange hyggelige restauranter og tavernaer.
En af ugens dage tager vi bussen eller en taxa til de naturlige varme kilder ved Eftalou. Vandet i kilderne indeholder chlorid, natrium og en masse mineraler, som bl.a. kan lindre hudproblemer og gigt mens varmen (omkring 45 grader) også lindrer spændinger i skuldre, ryg og lænd. Efter badet, som foregår som vekselbadning mellem havet og de varme kilder ad 3-4 omgange, spiser vi frokost på en taverna i nærheden. Transport og indgang til kilderne er ikke inkluderet i rejsens pris.
Om eftermiddagen/aftenen mødes vi igen for at dyrke yinyoga, nogle dage træner vi også nærvær med forskellige meditative øvelser.
Aftensmaden nydes i hotellets restaurant eller i Molivos sammen med de andre deltagere. Aftensmaden er ikke med i rejsens pris.
Alle kan deltage – uanset alder, køn og erfaring med yinyoga. Du skal selv medbringe en yogamåtte, 2 yogablokke og et tæppe.
Jeg har holdt flere yogarejser i udlandet, og det vil være 6. gang, at jeg inviterer dig med til Grækenland. Jeg holder virkelig meget af Grækenland og har været på Lesbos flere gange. Jeg kender derfor området omkring Molivos godt og ved, at det er et dejligt sted.
Jeg elsker at se, hvordan deltagerne på mine yogarejser meget hurtigt finder sammen som en gruppe. Det betyder, at hvis du rejser alene, er der altid nogen at være sammen med på stranden eller til frokost. Men har du mere lyst til at nyde dagen alene med en god bog eller gå en tur i de smukke omgivelser, er der selvfølgelig også mulighed for det. Det er vigtigt for mig, at der er plads til alle på mine yogarejser.
Jeg har haft mange glade deltagere med på mine yogarejser, og en del af dem har været med flere gange. Her kan du læse et par af deres kommentarer fra de seneste rejser:
Jeg underviser i Yinpower ®️, som er den lidt mere powerfulde udgave af yinyoga. Yinpower ®️ er yinyoga med mere saft og kraft.
Læs mere om yinpower ®️
Yinpower ®️ og yinyoga er begge baseret på det taoistiske koncept om yin og yang, som er modsætninger og komplementære principper i naturen. Yin er bl.a. ro, stabilitet og stilhed, mens Yang er bevægelse og aktivitet. Sammen skaber de en perfekt balance, som mange af os desværre mangler i vores hverdag, hvor Yang fylder meget.
Yinpower ®️ går dybt ind i kroppen og på bedste vis arbejder den både med krop og sind. Stillingerne er simple, da de udføres liggende eller siddende, og samtidig udfordrende, da de holdes i længere tid (mellem 3-7 minutter).
DET PRAKTISKE
Rejsen foregår fra søndag den 8. september til søndag den 15. september 2024 og udbydes i samarbejde med Apollorejser.
Afrejse fra København.
Hotel
Du skal bo på Hotel Aphrodite som er beliggende i Eftalou området lidt uden for Molivos. På hotellet finder du både restaurant og flere barer. Hotellet tilbyder også massage, tennis og cykling (mod ekstra betaling).
Pris
Prisen er 9.195 kr. pr. person i delt dobbeltværelse
Og inkluderer
• Flyrejse (tur/retur). Afrejse fra København
• 1 stk. indtjekket bagage (20 kg.)
• Transfer mellem lufthavn og hotel.
• Ophold på Hotel Aphrodite i delt dobbeltværelse
• Morgenmad på hotellet
• Yinyoga undervisning hver dag, bortset fra en yogafri dag midt på ugen
Tillæg og mulige tilkøb
• Enkeltværelse standard: 2.000 kr.
• Mad om bord på flyet (t/r): 210 kr.
• Afbestillingsforsikring: 269 kr.
• Rejseforsikring MAXI: 350 kr.
• Gave til SOS Børnebyerne: 25 kr.
IKKE FLERE LEDIGE PLADSER!
Hvis du har spørgsmål om turen, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 2919 2882 eller på mail.
☯ Jeg glæder mig til at forkæle dig med YinPower®️ i Grækenland ☯
Kærligst Christina