Yogarejse for alle som holder af kombinationen af (yin)yoga og ferie ❤️
Kun 2 pladser tilbage!

 

Kunne du tænke dig:

  • En uge fyldt med tid til dig
  • En uge, hvor du bare kan nyde alt det bedste, som Grækenland kan tilbyde: solskin, smukt hav og natur, dejlig mad og græsk gæstfrihed
  • Skøn yinpower yoga morgen og eftermiddag/aften
  • Hyggeligt samvær med de andre deltagere, men også alenetid, hvis du har brug for det

Så er det denne yinyogarejse, du skal vælge! Book din plads her!  

På denne rejse skal du dyrke skøn yinyoga på hotellets tagterrasse, hvor du har den smukkeste udsigt ud over Tolobugten. Det er ikke en uge med et meget stramt program med alverdens planlagte aktiviteter, men en uge, hvor du får mulighed for at slappe af og nyde, at du er på ferie.

 

Hotel Dolfin har den bedste beliggenhed i den hyggelige lille by Tolo. Du kan ikke komme tættere på vandet, da du efter et par skridt står med fødderne i det skønne hav, men hvis du mere er til pool, har du også mulighed for at benytte søsterhotellets pool.

Skulle du blive træt af at ligge ved vandet, har Tolo flere hyggelige tavernaer og butikker, som du kan udforske, og måske tager vi på en sejltur rundt i Tolobugten (denne tur er ikke inkluderet i prisen).

Vil du have lidt mere storbyliv, ligger Grækenlands gamle og hyggelige hovedstad, Nafplio, kun en kort bustur fra Tolo.

Din dag i Tolo kunne se således ud:
Du har dagens første yinyoga time på hotellets tagterrasse eller et andet skønt sted. Her vil du med yinyoga langsomt få vækket kroppen.

Derefter er der morgenmad på hotellet.

Og nu er du klar til at nyde lidt tid på stranden, meditere i skyggen, læse en god bog, drikke en frappé på en taverna på stranden og lade morgenens yoga lande stille og roligt i dine celler. Kort sagt, du kan bruge dagen til lige det, som du har lyst til. Frokosten kan du spise på en af byens dejlige tavernaer, som næsten alle sammen ligger lige ud til vandet.

Om eftermiddagen/aftenen mødes vi igen på tagterrassen, hvor vi dyrker yinyoga, og nogle dage træner vi også nærvær med forskellige meditative øvelser.

Aftensmaden nydes på de nærliggende tavernaer eller i hotellets restaurant sammen med de andre deltagere. Aftensmaden er ikke med i rejsens pris.

Alle kan deltage – uanset alder, køn og erfaring med yinyoga. Vær opmærksom på at du selv skal medbringe udstyr i form af yogamåtte, 2 yogablokke og et tæppe. Hotellet har yogaunderlag, som du kan låne, hvis du ikke har din egen yogamåtte.

Jeg har holdt flere yogarejser i udlandet, og det er femte gang, at jeg inviterer dig med til Tolo.
Jeg elsker at se, hvordan deltagerne på mine yogarejser meget hurtigt finder sammen som en gruppe. Det betyder, at hvis du rejser alene, er der altid nogen at være sammen med på stranden eller til frokost. Men har du mere lyst til at nyde dagen alene med en god bog eller gå en tur i de smukke omgivelser, er der selvfølgelig også mulighed for det. Det er vigtigt for mig, at der er plads til alle på mine yogarejser.

Jeg har haft mange glade deltagere med på mine yogarejser. Her kan du læse et par af deres kommentarer fra de seneste ture til Tolo:

Fantastisk uge i smukke autentiske Tolo. Tak for god og veltilrettelagt Yoga, god beskrivelse af de enkelte stillinger og deres virke på krop og sjæl. Fantastik samvær, med plads til egen tid og fælleskab efter eget ønske og behov. Godt hotel, med venligt og imødekommende personale, der gjorde deres ypperste for at vi havde et godt ophold /Dorte
Jeg har været på flere almindelige yogaferier, men da jeg første gang var med på en yinyoga ferie med Christina, blev jeg stærkt afhængig, det var lige præcis denne form for træning min krop havde så meget brug for i en stresset hverdag – absolut stærkt vanedannende. Stedet var perfekt og undervisningen fuldstændig vidunderlig. Godt program – afvekslende – og din stemme er så dejlig rolig. Du er bare SÅ dygtig! /Liselotte
Et meget dejligt Hotel og et fint værelse skønt område og nemt at komme rundt, og fantastisk Yin Yoga med Christina tak /Annelise
Christina du er bare supergod til at undervise. Du udfordrer og i vanskelige øvelser/stillinger og du giver mange gode fif til os, som ikke er så gode. En fornøjelse at deltage i din yinyoga. Jeg elsker det /Gitte
En igennem hyggelig uge. Dejligt med social samvær, tak til dig, Christina for at samle holdet. Du er den perfekte lærer. God til at “fortælle” øvelserne. Mig, som egentlig aldrig har prøvet yinyoga før, følte mig som en “del af holdet” og kunne være med /Eva
Intet mindre end fantastisk ❤️. Det findes ingen bedre end Christina til at undervise, så man får det optimale udbytte. Både krop og sind kommer helt i balance. Al stress og spænding forsvinder og man føler sig både meget heldig og taknemmelig for sådan en oplevelse /Laila

 

 

Jeg underviser i Yinpower ®️, som er den lidt mere powerfulde udgave af yinyoga. Yinpower ®️ er yinyoga med mere saft og kraft.

Læs mere om Yinpower®️

Yinpower ®️ skaber mere plads, bevægelighed og mobilitet især i fødder, ankler og hofter, og med Yinpower ®️ vil du opleve at få en bedre søvn, mere overskud og mere ro.

Yinpower ®️ og yinyoga er begge baseret på det taoistiske koncept om yin og yang, som er modsætninger og komplementære principper i naturen. Yin er bl.a. ro, stabilitet og stilhed, mens Yang er bevægelse og aktivitet. Sammen skaber de en perfekt balance, som mange af os desværre mangler i vores hverdag, hvor Yang fylder meget.

Yinpower ®️ går dybt ind i kroppen og på bedste vis arbejder den både med krop og sind. Stillingerne er simple, da de udføres liggende eller siddende, og samtidig udfordrende, da de holdes i længere tid (mellem 3-7 minutter).

 

DET PRAKTISKE
Rejsen foregår fra lørdag den 13. september til lørdag den 20. september 2025 og udbydes i samarbejde med Bravo Tours. Der er afrejse fra Billund eller København.

Hotel
Vi skal bo på Hotel Dolfin, som ligger tæt på den gamle bydel i Tolo. Hotel Dolfin har en herlig udsigt til Tolobugten og ligger helt ned til vandet.
Hotellet har egen bar og restaurant lige i vandkanten.

Pris
Early Bird ved bestilling senest 15. februar 2025: Fra kun 8.699 kr. pr. person i delt dobbeltværelse
Normalpris efter 15. februar 2025 er fra 9.199 kr. pr. person i delt dobbeltværelse

Prisen inkluderer
• Flyrejse (tur/retur)
• 1 stk. bagage + 1 stk. håndbagage
• Transfer mellem lufthavn og hotel t/r. Transfertiden er ca. 2 timer inkl. en pause undervejs.
• Ophold på Hotel Dolfin i delt standard dobbeltværelse med terrasse/balkon
• Morgenmad på hotellet
• Dansk rejselederservice på destinationen
• Yinyoga undervisning hver dag, bortset fra en yogafri dag midt på ugen

Tillæg og mulige tilkøb
• Enkeltværelse standard med balkon/terrasse: 1.600 kr.
• Skrå havudsigt. 400 kr. pr. person (stærkt begrænset antal). Udsolgt
• Mad om bord på flyet (t/r): 220 kr.
• Afbestillingsforsikring: 275 kr.
• Årsrejseforsikring: 369 kr.

Vær opmærksom på, at du skal betale græsk turistskat direkte til hotellet. Denne skat er ikke inkluderet i ovennævnte priser.

Skal du med? Book din plads her. Rejsen i 2024 blev udsolgt på under 2 uger!

Hvis du har spørgsmål om turen, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 2919 2882 eller på mail.

 

☯ Jeg glæder mig til at forkæle dig med YinPower®️ i Grækenland ☯
Kærligst Christina