portraet uden baggrund farve Yinchanges

Mød Christina

Jeg har dyrket yoga i mere end 15 år, og har flere gange gennem årene overvejet selv at undervise i yoga. Jeg tror på, at man bedst kan give noget videre, når man selv har prøvet det på egen krop, og derfor var det først, da jeg blev introduceret for yinyoga i forbindelse med stress, at jeg følte, at jeg havde fundet ”min yogaform” og min interesse for at undervise blev vakt til live igen. Jeg opdagede, hvor meget bedre jeg fik det, når jeg dyrkede yinyoga. Jeg kunne igen mærke min krop, og vende tilbage til mit normale liv.
Yinyoga blev en naturlig del af min hverdag, hvor det har skabt forandringer både for min krop og mit sind. Det giver mig en fantastisk ro og opmærksomhed på, hvad der foregår i min krop, og hjælper mig dermed bl.a. med at forebygge stress.

Jeg er i 2015 uddannet yinyoga instruktør hos Yinyoga in Asia, og jeg har efterfølgende suppleret med bl.a. uddannelser inden for yinyoga for kvinders sundhed, meridianlære, restorativ yoga samt yoga nidra.
Jeg har faste ugentlige hold og workshops flere steder på Sjælland. Derudover holder jeg flere årlige retreats i Danmark og udlandet.

På mine retreats underviser jeg primært i yinyoga, men ofte vil også restorative stillinger og yoga nidra indgå.

I min undervisning lægger jeg vægt på at møde dig lige der, hvor du er, og at guide dig langsomt ind og ud af stillingerne, så du får tid til at mærke, hvad stillingerne gør ved kroppen.

Jeg glæder mig til at møde dig.
Namaste.

TimeToChange blue Yinchanges

feel the change in you

CV & Erfaring

Uddannelser/kurser

2022

  • Yinpower Yogalærer uddannelse hos Yinpower v/ Kristine Marie Rost. 250 YYTT

2020

  • Kursus: Funktionel anatomi for yogalærere

2019

  • Yoga Nidra efteruddannelse hos Sussie Jensen
  • Restorativ yogauddannelse hos Yoga i Valby

2018

  • Yinyoga uddannelse – nye principper hos YinYoga in Asia
  • Kursus i moderne smertevidenskab. Udbudt af Smertevidenskab.dk

2016

  • Kursus yinyoga og kvinders sundhed hos Yinyoga in Asia

2015

  • Yinyoga uddannelse hos YinYoga in Asia
  • Meridian kursus inkl. introduktion til kinesisk medicin. Akupunktør Chaline Hyldgaard og yinyoga specialist Kristine Marie Rost

Underviser her

2023 til nu 2 ugentlige forløb i Roskilde og på Frederiksberg

2023 til nu 2 ugentlige hold for Gigtskolen hos Yoga i Valby

2023 til nu Firmayoga for medarbejderne på Risø

2022 til nu 2 ugentlige hold hos FOF i Egedal

2017 til nu 2 ugentlige hold hos AOF i Kastrup

Månedlige workshops på Frederiksberg, i Valby og Roskilde

Tidligere undervisningserfaring

2017 til 2021 Vikar hos Underground Yoga

2019 til 2021  YamYam yoga i Køge

2016 til 2021 Faste ugentlige hold og workshops hos Yogacentralen på Frederiksberg

2015-2017 Fimayoga hos Dansk Flygtningehjælp (2 ugentlige hold)

 

Erfaring CV YinChanges
TimeToChange blue Yinchanges

feel the change in you

Udtalelser

Her er et lille udpluk af hvad mine yogadeltagere siger om mig og min undervisning!

express 1 21 300x55 1 Yinchanges

Det har været en helt fantastisk uge og rejse - på mange måder. Mine forventninger var ikke høje, da det var første gang, jeg er af sted. Til gengæld er det ikke sidste gang! Stor succes, god yoga og stort udbytte. Af hjertet tak for en super uge.

- Dorthe

express 1 21 300x55 1 Yinchanges

Jeg ønskede en yogaferie, hvor både ferie og yoga blev kombineret og balanceret uden stress og tid til begge dele. Ønsket blev indfriet. Rigtig god undervisning, hvor alle niveauer kan være med. Godt og varieret yogaprogram. Christina er rigtig god til at samle og tage hånd om gruppen (dem som har lyst til det).

- Jette

express 1 21 300x55 1 Yinchanges

God, spændende yinyoga - fantastisk vejrtrækning. God rejsegruppe. God inspiration til øvelser hjemme. God grundviden om yinyoga og øvelsernes påvirkning af krop og sind. Forståelse for forskellige elevers behov og begrænsninger.

- Lizanne